Høje Skodsborgvej 12, 2. tv., 2942 Skodsborg

jgj

"Høje Skodsborg" er beliggende på skrænten mellem skov og strand, højt hævet over Øresund med en vid udsigt fra Helsingborg i nord til Drogden fyr i syd. Byggeriet, der indgår i kommuneatlas som bevaringsværdigt, består af fire boligblokke i tre - fire etager, som blev opført i 1936 - 37, af arkitekterne A. Wittmaack og V. Hvalsøe for A. Thorning Christensen. I alt 93 lejligheder i fornem funkis stil med udsøgt sans for detaljen.

Ejerlejligheden er beliggende på 2. sal og har den mest fantastiske 180 graders udsigt over Øresund, til Hven og Sverige.

Fra opgangen kommer man ind i en entré, hvor der er adgang til relativt nyt køkken, soveværelse, nyistandsat badeværelse med brus samt stor østvendt stue med vinkel, der oprindeligt har været et værelse. I lejligheden soveværelse samt i det nu nedlagte værelse er der lækre indbyggede skabe. Overalt i lejligheden er der parketgulve.

Fra stuen og fra den tilstødende altan er der flot panoramaudsigt over Øresund og ned til badestrand med badebro, som man nemt kommer ned til ved at følge en sti, så man ikke behøver gå ad den snoede vej. Men pas på! Morgen- og aftenbadning kan være afhængighedsskabende.
Mod vest strækker Bøllemosen og Jægersborg Hegn sig sydover og går over i Dyrehaven. Så mulighederne for gode vandre- og løbeture eller cykelture på mountainbiken er inden for meget kort afstand, så det er kun et spørgsmål om at begrænse sig. Ca. 100-200 meter inde i skoven er der bål plads med klatreplads.
Fra lejligheden er der gangsti ned "Kystbanen" ved Skodsborg Station, der kun ligger 500 meter væk. Er man mere til Cyklen, er der cykelsti langs banen, så man ikke behøver cykle på Strandvejen. Vælger man bilen, der gratis parkeringspladser foran opgangene, væk fra Strandvejen.

Til ejerforeningen hører kælderrum, vaskekælder, cykelkælder, motionsrum samt tagterrasse, der kan benyttes til hyggelige grillaftener eller, hvis man har gæster.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.